Om Firmaet

I 2002 etablerede jeg Beautiful Poland som i 2019 skiftede navn til Miju-julepynt. Mit ønske er, at vise Vesten noget af alt det smukke og farverige der findes i polsk folkekunst baseret på årelange traditioner. Ikke mindst den særlige polske julepynt gjorde et stort indtryk på mig og det har siden været mit firmas største hit.

Hos mig kan man købe et stort udvalg af juleting og påskepynt valgt efter min personlige smag. Du kan finde alverdens mundblæste og håndmalede glasfigurer til juletræet, de berømte julekrybber fra Krakow, i flere størrelser, lavet af skinnende slikepapir og stjerner og blomster lavet af de tyndeste tynde træspåner, håndklippede julekort og meget, meget mere. Mange af de ting jeg sælger, bliver lavet af familier på landet, hvor håndværket går i arv fra generation til generation.


Meget af dette har jeg fundet på mine køreture rundt i de polske bjerge og småbyer.

En julestue eller et juletræ pyntet med Miju-julepynt er en stemningsfuld og eventyrlig start på julen, hvor, voksne og børn kan gå på opdagelse og vælge deres favoritpynt.